Tagintegrerede solfangere fra |
Smukt design
Det har gennem mange år været anerkendt blandt energieksperter, at et solfangeranlæg er blandt de absolut bedste alternative former for energikilde.
Årsagen til, at der trods det ikke er monteret så mange anlæg i Europa er, ifølge store brugerundersøgelser, at solfangere ikke er pæne. Mange fravælger solfangere, da de mener de skæmmer et smukt tag. Taget opfattes som husets 5. facade og valg af tagmaterialer sker af de fleste ud fra et ønske om at få et tag, der arkitektonisk matcher huset øvrige udtryk. En solfanger bør derfor ikke ødelægge billedet af et smukt tag.
Med Nordic Energy Group´s nye og patenterede solfangeranlæg er der nu mulighed for at få en solfanger, der er 100 % integreret i tagfladen, og dermed undgå at montere en kasse ovenpå tagmaterialet. Den patenterede løsning sikrer, at der ikke skal monteres en synlig inddækning mellem solfanger og tagmateriale, hvorfor løsningen fremstår enkel og diskret.
Det unikke ved Nordic Energy Group solfanger er den fuldt tagintegrerede løsning, hvor solfangerkassen monteres ned mellem lægterne således at glasset på solfangeren ligger 100 % plant med taget. Glasset er naturligvis tilpasset tagstenens størrelse, således at der opnås et harmonisk udtryk på taget.
Værdistigning på bygningen
Med de fremtidige stigninger i energipriserne og de større krav til reduktion af vores CO2 udslip vil de fleste købere af fast ejendom værdsætte et smukt og effektivt solfangeranlæg. Montering af et Nordic Energy Group tagintegreret solfangeranlæg vil derfor formentligt have en positiv indvirkning på en bygnings gensalgsværdi.
Lang levetid
Forskellen på kvalitetsanlæg og mindre gode anlæg kan i levetid være 10-20 år og dermed have meget stor betydning for den samlede driftsøkonomi. Et Nordic Energy Group tagintegreret solfangeranlæg er opbygget af kvalitetsmaterialer, hvor der erfaringsmæssigt er en meget lang levetid. Under normale driftsforhold kan forventes en levetid på 30 - 40 år. Der ligger 35 års erfaring bag absorber teknologien, der anvendes i Nordic Energy Group solfangeren, og til øvrige materialer er der ligeledes anvendt kvalitetsleverandører med stor erfaring.
Vi leverer og installerer også solfangere fra
Nyheder
Velkommen til vores nye hjemmeside, vi hører gerne
fra dig hvis du har
bemærkninger.
Kort om Høyer Byg A/S
Høyer Byg A/S er med over 20 års erfaring i branchen en sikker partner, når boligen skal renoveres, tilbygges eller ombygges.
Vi har specialiseret os i til- og ombygninger, tagetager og kælderrenoveringer.